Tilknyttede services

Udover domænenavne tilbyder vi en række andre services. Nogle er tilgængelige for alle, mens andre er knyttet til registreringen af et .dk-domæne, som man selv håndterer.

Offentlige services

Søg alle .dk-domæner i WHOIS

Vi tilbyder det, der kaldes en whois-service, hvor man kan slå alle registrerede .dk-domænenavne op.

Ved et opslag vises følgende informationer om domænenavnet:

  • Om domænet er aktivt eller ej.
  • Oprettelsesdato
  • Navn og kontaktinformationer på registranten
  • Tilknyttede navneservere

Servicen er offentlig, men hvis en registrant har navne- og adressebeskyttelse, vil navn og kontaktoplysninger ikke blive vist.

Venteliste til et domæne

Hvert år er der domænenavne, som ikke fornyes – ofte fordi de ikke længere bliver brugt. Du kan skrive dig på venteliste til et bestemt domænenavn, så du ikke går glip af muligheden, når den pludselig opstår. Står du som nummer 1, får du en personlig besked med det samme, hvis domænenavnet bliver ledigt.

Det koster 75 kr. per år at stå på venteliste til et domænenavn.

Skriv dig på venteliste ved at søge det ønskede domænenavn frem i søgefeltet herunder, og herefter vil du få mulighed for at skrive dig op.

 

Services for kunder

Er dit domænenavn vigtigt for dig, så bør du overveje vores VID-service. VID står for Very Important Domain name, og med servicen kan du sikre dig imod, at du ved en fejl kommer til at slette domænenavnet, domænenavnet bliver overdraget til en anden, eller regningen ikke bliver betalt i tide. Det er også en god idé at tænke sikkerhed med DNSSEC. Det kan du læse mere om her.