Vi administrerer en database, whois, med kontaktoplysninger på alle, der har registreret et .dk-domænenavn og vedligeholder en del af infrastrukturen (DNS) på den danske del af internettet.
Betaling af domænenavn
Du kan betale for dit domænenavn for en periode på 1 - 10 år ad gangen.
Du kan videregive betalingen af domænenavnet til en anden person eller virksomhed. Denne rolle kaldes betaler og vil få tilknyttet et separat bruger-id. Betaleren kan ikke udføre andre handlinger end at betale for domænenavnet, og du kan til enhver tid vælge at betale direkte til Punktum dk i stedet.
Her kan du læse vilkårene for at have et .dk-domænenavn.
Rollen som fuldmægtig
Du kan give en anden person eller virksomhed fuldmagt til at foretage handlinger på dit domænenavn. Denne rolle kaldes fuldmægtig og vil få tilknyttet et separat bruger-id.
Enkelte operationer skal godkendes af dig; det gælder f.eks. overdragelse eller sletning af domænenavnet.